03. januar 2025

|

Pressemeddelelse

En af Børsen-brandens store redningshelte kommer til Vanløse

Brian Mikkelsen fortæller om en skelsættende begivenhed i Børsens ca. 400-årige historie.

En af Børsen-brandens store redningshelte kommer til Vanløse
Af: Frodes Folkehus | Foto: Canva

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Dansk Erhvervs administrerende direktør Brian Mikkelsen besøger Frodes Folkehus, hvor han fortæller om sine personlige oplevelser med den enorme redningsindsats, der meget hurtigt - og helt spontant - opstod, da branden i et af Danmarks skattede nationalsymboler blev opdaget!

Forbipasserende mennesker smed alt fra sig og ilede til for at hjælpe, hvor det var muligt, og de gjorde en enorm indsat for hurtigst muligt at redde så mange historiske kunstskatte ud af den brændende bygning som overhovedet muligt. En helt enestående redningsindsats gennemførte disse mennesker i fællesskab!

I Frodes Folkehus er der også fokus på at “gøre en forskel sammen med - og for andre”.

Hver dag arbejder frivillige og ansatte sammen side om side på at skabe rammerne for at udvikle og give grobund for de sociale fællesskaber, som vi alle - uanset alder, køn og etnicitet - særligt i disse tider, har stor brug for at tage del i.

I Frodes har vi særlig fokus på de daglige fællesspisninger. Hver dag kl. 18 samles vi ved de kulørte borde primært for at spise et dejligt og sundt måltid mad, men det bliver også til en god hyggesnak blandt de mennesker, som sidder ved samme bord og som - helt som derhjemme - deles om maden på fadene! Måske er man også “heldig” at træffe nogle af de samme mennesker til en af Frodes populære koncerter, quizz’er eller lign. og pludselig er der opstået nye venskaber.

Vi glæder os til at høre Brian Mikkelsens personlige fortælling fra dagens både negative og positive oplevelser!

Kom og oplev hvordan fællesskaber gør såvel små som meget store forskelle i vores hverdag.

Det sker i Frodes Folkehus tirsdag den 21. januar 2025. Vi spiser sammen kl. 18.00 og Brian Mikkelsen går på kl 18.30.

Læs mere på http://Frodes.dk.

Event Information