Furesø Kommunes folkeskoler er blandt de allerbedste i landet, når det gælder andelen af elever, der opnår de højeste karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøver. Det viser en ny analyse fra CEPOS.
CEPOS har undersøgt, hvor stor en andel af eleverne, der i 2025 opnåede et gennemsnit over 10 ved de obligatoriske afgangsprøver i 9. klasse i hver kommune. Det gjaldt for 25,2 pct. af Furesøs folkeskoleelever. Resultatet placerer Furesø blandt de bedst præsterende folkeskolekommuner i Danmark. Kun få kommuner har en højere andel elever med et gennemsnit over 10.
Det er et utroligt flot resultat, som vidner om dygtige lærere og engagerede og nysgerrige elever. Det vidner om engagement, nysgerrighed og vilje til at lære i vores folkeskoler. Det er dejligt at se så mange unge mennesker opnå resultater på et meget højt fagligt niveau. Det er noget, vi kan være stolte af i Furesø」 siger Bettina Ugelvig (A), der er formand for Børn og Skole-udvalget
Skolechef i Furesø Kommune, Per Christensen, fremhæver medarbejdernes indsats på kommunens skoler.
Når så mange elever opnår topkarakterer, skyldes det ikke mindst den store indsats, som lærere og pædagogiske medarbejdere leverer hver eneste dag. De skaber stærke læringsfællesskaber, der både skaber læringsglæde og øget trivsel hos eleverne. Alt dette hjælper eleverne med at udvikle deres sociale, personlige og faglige kompetencer. Det fortjener stor anerkendelse.
Folkeskolerne løfter mere end forventet
Cepos-analysen ser samtidig på i hvor høj grad de danske folkeskoler løfter eleverne helt til tops i forhold til, hvad man kan forvente af eleverne. Her har de set på statistik over forældrenes uddannelse og indkomst. De forventer fx, at jo længere forældrenes uddannelser er, desto mere sandsynligt er det, at eleven får topkarakterer. Analysen kalder det 'topkarakterløfteevne'.
Her viser analysen, at Furesøs topkarakterløfteevne er 1,1 procentpoint over det forventede niveau. Det betyder, at folkeskolerne løfter eleverne endnu mere, end hvad elevernes sociale og økonomiske baggrunde tilskriver.
I topkaraktergennemsnit ligger Furesø over alle nabokommuner bort set fra Lyngby Tårbæk. I forhold til løfteevne ligger Furesø højere end alle nabokommuner.
Fakta:
Andel folkeskoleelever med karaktergennemsnit over 10. Top 10 i Danmark.
Placering |
Kommune |
Andel elever med gennemsnit over 10 |
|
1 |
Gentofte |
28,0 % |
|
2 |
Frederiksberg |
27,3 % |
|
3 |
Lyngby-Taarbæk |
26,4 % |
|
4 |
Hørsholm |
26,1 % |
|
5 |
Furesø |
25,2 % |
|
6 |
Dragør |
22,7 % |
|
7 |
Rudersdal |
22,7 % |
|
8 |
Fredensborg |
20,2 % |
|
9 |
Allerød |
20,1 % |
|
10 |
Rebild |
18,6 % |
Furesø og nabokommunerne
Kommune |
Andel elever over 10 |
Topkarakterløfteevne |
Furesø |
25,2 % |
1,1 % |
|
Lyngby-Taarbæk |
26,4 % |
0,5 % |
|
Rudersdal |
22,7 % |
-3,6 % |
|
Allerød |
20,1 % |
-4,1 % |
|
Gladsaxe |
18,6 % |
0,2 % |
|
Ballerup |
14,7 % |
-0,4 % |
|
Egedal |
12,7 % |
-1,6 % |
Kilde: CEPOS, Bilag 2, tabel 4. Rangeringen er baseret på andelen af folkeskoleelever med karaktergennemsnit over 10 i 2025.
