Vi glæder os til at blive en del af Frederiksbergs pulserende byliv, især efter den varme modtagelse af vores forretninger i Valby, Holbæk og Roskilde. Det betyder meget for os, at både borgmesteren og 1. viceborgmesteren deltager og bakker op om åbningen. Vores ambition er at tilbyde mere end en klassisk optikerforretning – vi skaber en helhedsoplevelse med faguddannet personale, der tager hånd om både øjne og ører, siger direktør Rasmus Bertelsen Planck.
Skip ventetiden til høreapparat
Hos 2Ø er det muligt at få høreapparat uden den sædvanlige venteliste til ørelæge, høreapparat og tilskud fra det offentlige. Her kan man gå direkte ind fra gaden og få høreprøven, høreapparatet og en rabat svarende til tilskuddet fra det offentlige. Det drejer sig typisk om omkring 6800 kroner.Det kan normalt tage flere måneder at skulle igennem diverse tests og prøveperioder, inden man har sit høreapparat. Det er for mange en svær og langtrukken ventetid, som vi ønsker at ændre på, siger Rasmus Bertelsen Planck og tilføjer: I optikerbranchen har der i over ti år kun været offentligt tilskud til briller i særlige tilfælde. Vi anvender samme princip for høreapparater – vi giver selv tilskuddet og sparer dermed statskassen for udgifter, samtidig med at kunden får en hurtigere og smidigere løsning, uden merudgift på nøjagtig de samme produkter som hos konkurrenterne.
Et trygt og afslappet miljø
2Ø har bevidst skabt en forretning, der bryder med det kliniske miljø, man ofte møder hos øjen- og ørelæger. Her kan kunder nyde bobler eller kaffe i en indbydende loungestemning.Det kan føles sårbart at gå til specielt hørespecialist, og det har vi dyb respekt for. Derfor har vi skabt en atmosfære, der er tryg og hjemlig, hvor servicen er yderst personlig, udtaler Rasmus Bertelsen Planck.For at nytænke og forbedre kundeoplevelsen anvender forretningen RFID-teknologi, der gør det muligt blandt andet at få vist information om et udvalgt produkt på højteknologiske storskærme.
Det skaber en wauw-effekt hos kunderne, når de kan se for eksempel en brille i alle farver og former direkte på storskærmen. For mange er det en ny teknologi, og vi ser frem til at præsentere den og guide dem igennem mulighederne, lyder det fra direktøren.
