Hjælp til det rette uddannelsesmatch
Til arrangementerne kan besøgende se skolerne og faciliteterne, tale med elever, undervisere og vejledere, og ikke mindst opleve studiemiljøet og den unikke faglige profil på hver skole. Det handler om at hjælpe de unge med at blive mere afklaret om deres uddannelsesvalg, fortæller NEXT-direktør Ole Heinager:Det er vigtigt for de unge og deres familier at komme ud og opleve skolerne og høre om de forskellige uddannelsesmuligheder. NEXT er en stor og mangfoldig uddannelsesinstitution, der rummer mange forskellige uddannelser, studieretninger og mennesker. Hvert gymnasium og hver erhvervsuddannelse har sin egen profil og kultur, og geografisk dækker vi et stort område, så vi favner meget bredt.
