Hjulet. En så fundamental teknologisk opfindelse for menneskeheden, at vi stadig bruger det flittigt mere end 5.000 år efter, at det blev opfundet. Uden hjulet havde vi været tvunget til at fragte alt på gåben eller lade husdyr klare opgaven for os.
Selvom hjulet har spillet en central rolle i årtusinder, ved vi stadig ikke præcis, hvor og hvornår det blev opfundet, trods ihærdige bestræbelser fra blandt andre arkæologer.
Inden for et par hundrede år går man fra ikke at have hjul til at have det, vi vil synes, er hjul. Så snart man har et funktionelt hjul, så spreder det sig. Og som sprogforskere kan vi se, at, hov, når nogen opfinder noget nyt, spreder opfindelsen sig, men ordet for opfindelsen spreder sig også, fortæller Thomas Olander, professor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab under Københavns Universitet, der i dag hædres af Danmarks Frie Forskningsfond med prisen Årets Originale Idé.
Lone Koefoed Hansen, forperson for DFF | Kultur og Kommunikation, siger om valget af Årets Originale Idé:
Vi siger ofte, at det er dumt at 'genopfinde hjulet', men paradoksalt nok ved vi stadig ikke, hvor hjulet faktisk blev opfundet, og om det kun blev opfundet et sted og derfra spredte sig. Arkæologiske metoder har ikke besvaret det spørgsmål endnu. Det originale ved Thomas Olanders projekt er, at han går til en meget gammel gåde fra en ny vinkel og undersøger, om viden om sprogets udvikling kan bringe os tættere på svaret.
For Thomas Olander er prisen en anerkendelse af den grundlæggende nysgerrighed, der driver forskningen:
Prisen er fantastisk. For den viser, at den fundamentale nysgerrighed, som man selv har, og som bygger på mange års faglighed, kan formuleres på en måde, som både er spændende for én selv forskningsmæssigt, men også er interessant for andre mennesker end en snæver fagkreds.
Læs mere om Thomas Olanders forskning: Vores sprog skal vise vej: Kan vi endelig spore hjulets oprindelse efter mere end 5.000 år?
FAKTA: Om prismodtager Thomas Olander
Thomas Olander er professor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab under Københavns Universitet. Han bor på Frederiksberg og har tre børn. Sammen med sin kæreste bruger han en del tid på at strikke. Derudover ynder han at gå lange ture med sin datter.
FAKTA: Sådan kan låneord afsløre sprogets historie
Sprogforskerne forsøger at finde frem til sprog, hvor ord som hjul og vogn er låneord, så de mennesker, der har talt sproget, sandsynligvis ikke er dem, der har opfundet hjulet. Simpelthen fordi de har lånt ordet og ikke fundet på det selv.
På dansk har vi for eksempel ord som mus, hus, lus og brun, som har et langt u. På engelsk svarer det til mouse, house, louse, brown. Så der er sket noget, nemlig at u er blevet til en ou-lyd i engelsk på et eller andet tidspunkt. På tysk har vi Maus, Haus, Laus, braun. Næsten det samme som på engelsk, så her er der også sket en udvikling. Så vi kan se, at på dansk har vi et langt u, og det svarer til ou på engelsk og au på tysk.
Det er regelmæssigt. Så hvis man tager ordet tun, burde det hedde toun på engelsk og Zaun på tysk. Men det hedder tuna på engelsk og Thunfisch på tysk. Så ordene ligner hinanden, men der er gået kludder i mønsteret. Det vil sige, at der må være tale om et låneord enten i dansk, i engelsk, i tysk eller i alle tre sprog. I dette tilfælde er det et låneord i alle tre sprog, da ordet tun stammer fra græsk og formentlig er kommet ind i de mere nordlige sprog via latin.
