Skip to main content

Galleri Puls Art inviterer til fernisering

Galleri Puls Art inviterer til åbningen af udstillingen “Calm in the chaos” med den anerkendte kunstner Henrik Elnegaard.

Af: Galleri Puls Art | Foto: Pixabay
PRESSEMEDDELELSE

Udstillingen åbner lørdag den 10. maj, hvor ferniseringen  fejres med et glas bobler og åbne døre fra kl. 11.00 til 15.00.

Henrik Elnegaard (f. 1972) har været en fast del af den københavnske kunstscene siden han i 1995 dedikerede sig fuldt til kunsten.

Hans værker er karakteriseret ved farverige og sanselige abstrakte landskaber, som balancerer mellem fordybelse og nysgerrighed. Med rødder i klassisk realisme anvender han laseringsteknikker inspireret af renæssancen og omsætter dem i moderne, æstetisk stærke kompositioner.

Internationalt udtryk

Elnegaards kunstneriske udtryk er i høj grad formet af hans internationale erfaringer – især hans længere ophold i Bolivia og Cuba.

Han har virket som censor ved kunstakademiet i La Paz, gæsteundervist i Trinidad og arbejder løbende sammen med Nationalgalleriet i Trinidad, hvor han også har atelier.

“Calm in the chaos” giver publikum mulighed for at opleve et særligt udsnit af Elnegaards nyeste værker – en rejse ind i en malerisk verden, hvor stilhed og bevægelse eksisterer.

Information
Dato 10/05/2025 11:00 - 10/05/2025 15:00
Arrangør Galleri Puls Art
Adresse Smallegade 42
Postnummer 2000
By Frederiksberg
Pris 0,-