Skip to main content

Grøn livskvalitet i praksis – find din bæredygtige vej hos Frederiksberg Aftenskole

En aften på Frederiksberg Hovedbibliotek sætter fokus på, hvordan viden om bæredygtighed kan blive til handling gennem oplæg og workshops.

Af: Andreas Hjort | Foto: Frederiksberg Aftenskole

Frederiksberg Aftenskole inviterer med til en inspirerende aften om klima og bæredygtighed onsdag den 28. august.

Det hele foregår på Frederiksberg Hovedbibliotek, hvor to oplægsholdere og flere workshops sørger for, at ingen går hjem uden nye tanker og idéer.

Først kan man høre Mickey Gjerris fortælle om, hvorfor det ikke længere er valgfrit at tænke på klimaet, og hvordan man selv kan gøre en forskel. Bagefter fortæller Kirsten Strandbygaard Knudsen om, hvordan aftenskoler og fællesskaber kan hjælpe med at få grøn omstilling til at ske i praksis.

Tag del i snakken

Når de to oplæg er færdige, bliver der tid til workshops, hvor alle kan dele deres idéer og oplevelser. Her handler det om, hvad der giver håb, hvad man selv gør eller kunne tænke sig at gøre, og hvad der kan stå i vejen for forandringer, og hvordan de forhindringer kan overvindes.

Arrangementet slutter med en fælles opsamling.

Information
Dato 28/08/2025 19:00 - 28/08/2025 21:30
Arrangør Frederiksberg Aftenskole
Adresse Falkoner Pl. 3
Postnummer 2000
By Frederiksberg
Pris 100,-