
Re:wair Studio inviterer til åbningsfest 6. december
Her kan kunder opleve, hvordan kasseret tøj, lædersofaer, smykker, plastik og meget andet materiale får nyt liv gennem upcycling, redesign og håndværksbaseret innovation. Åbningen markeres med en festlig reception, hvor Frederiksbergs borgmester kigger forbi.
Hvem står bag Re:wair Studio?
Re:wair Studio er skabt i et samarbejde mellem organisationen Re:wair, Frederiksberg Centret og en række cirkulære kunsthåndværkere som i flere år har drevet butik på Nørrebro. Butikken er en del af et større samarbejde, der arbejder for at opkvalificere danskernes tekstilviden og gøre cirkulær økonomi konkret og nært for alle. Håndlavede og cirkulære julegaver Re:wair Studio er et sted, hvor man både kan blive inspireret, lære noget nyt og gå derfra med julegaver, der gør en reel forskel.
Gæster kan se frem til:
● Unikke, håndlavede produkter skabt af redesignede tekstiler
● Live demonstrationer af hvordan tøj og materialer kan repareres eller forvandles til nye produkter
● Workshops og læring, der gør det let at komme i gang med egne reparationer Personlige julegaveidéer, der kombinerer æstetik, historiefortælling og bæredygtighed
● Mødet med dygtige cirkulære kunsthåndværkere, der gerne deler deres viden og processer
Bliv klogere på cirkulære løsninger og upcycling
Her er fokus på at give forbrugerne konkrete, sanselige oplevelser med cirkulære løsninger – og vise, at bæredygtige alternativer hverken behøver at være kedelige eller komplicerede. Et nyt mødepunkt for cirkulær kultur Re:wair Studio bygger videre på en række udstillinger og events i FRB C, der siden april 2025 har
vist centrets besøgende, hvad upcycling kan. Med åbningen får initiativet nu en fast, levende base, hvor både borgere, uddannelsesinstitutioner og virksomheder kan udforske mulighederne i reparation, genbrug og redesign.


