Har du erfaring med at arbejde med unge med særlige behov? Har du lyst til at deltage i fysiske aktiviteter? Så læs videre her!
Om opgavenDu vil tilbringe tid med en 15-årig dreng med autisme, ADHD og kognitiv funktionsnedsættelse. Han er nysgerrig og energisk og trives i et roligt samvær med tydelige rammer.
Din opgave er at lave aktiviteter sammen. Det kan for eksempel være skateboarding, svømning, biografbesøg eller en gåtur i nærområdet. Målet er at motivere ham væk fra skærmen og støtte ham i at være fysisk aktiv på en måde, der giver ham lyst og ejerskab.
Drengen har tidligere haft svære erfaringer med relationer og reagerer i kravsituationer. Det er derfor vigtigt, at du har en rolig tilgang, kan aflæse hans signaler og skabe tryghed gennem struktur og anerkendelse.
Om digDu er ufaglært med relevant erfaring og har kendskab til børn eller unge med autisme og ADHD. Du kan skabe tillid, motivere og være en aktiv medspiller i drengens hverdag.
Du:- har en rolig og stabil tilgang og kan skabe struktur
- kan engagere dig i fysiske aktiviteter og være en aktiv rollemodel
- er tydelig, tålmodig og god til at aflæse behov og signaler
Familien bor tæt på Flintholm Station, hvilket giver nem adgang til svømmehaller og udendørsaktiviteter.
ArbejdstidStillingen er op til 12 timer om måneden. Familien ønsker, at du kommer hver lørdag i 2 timer ad gangen efter frokosttid. Det kan forekomme, at familien ønsker nogle mandage i fremtiden.
Vil du være DUOS A/S's nye kollega?
Send venligst din ansøgning med det samme. DUOS A/S holder samtaler løbende, og tiltrædelse er snarest muligt.
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Ledsagelse- og Omsorg på 3634 8128.
Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Uden for kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension er i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv.
I DUOS A/S hjælper virksomheden mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber DUOS A/S efter at være til stede der, hvor behovet er.
DUOS A/S kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og virksomheden ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis DUOS A/S's ydelser skal have værdi.