Ekstern Lektor i Udbudsret & EU ret

Søger du en meningsfuld deltidsstilling som Ekstern Lektor i Udbudsret og EU ret? Copenhagen Business School søger dig, der vil dele viden med morgendagens talenter.

Ekstern Lektor i Udbudsret & EU ret

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

En stilling som Ekstern Lektor inden for Udbudsret og EU ret ved Institut for Business Humaniora og Jura er ledig til besættelse den 1. februar 2027.

Som Ekstern Lektor har du mulighed for at anvende din viden til at uddanne unge mennesker og give dem et indblik i dine praktiske erfaringer. På Copenhagen Business School er de Eksterne Lektorer et vigtigt supplement til forskernes undervisning. Funktionen som ekstern lektor giver dig desuden mulighed for at opdatere din teoretiske viden, diskutere med ambitiøse studerende og blive del af et internationalt fagligt miljø.

Der er tale om en midlertidig deltidsstilling, som er tidsbegrænset for tre år, med mulighed for forlængelse inden for rammerne af lov om tidsbegrænset ansættelse.

Stillingen omfatter (eksempler):
  • Tilrettelægge og gennemføre undervisning i Udbudsret samt på andre relevante juridiske områder.
  • Online undervisning – blended learning.
  • Vejledning af de studerende.
  • Udarbejdelse af undervisningsmateriale og eksamensopgaver.
  • Gennemførelse af eksaminer og andre evalueringer.
Kvalifikationer:

Kvalifikationskravet er kandidatniveau, og ansættelse som ekstern lektor forudsætter følgende:

  • Relevant praksiserfaring på højt niveau, der ikke er opnået gennem en universitær, videnskabelig ansættelse, eller
  • Ansættelse i en videnskabelig hovedstilling på et andet universitet (En hovedstilling er en ansættelse som adjunkt/forsker, lektor/seniorforsker eller professor/professor MSO).

En ekstern lektor, som ansættes i kraft af sin relevante praksiserfaring, skal have indgående, aktuel viden om fagets/fagområdets anvendelsesmuligheder. Det opnås/er opnået gennem beskæftigelse inden for faget/fagområdet.

Derudover forudsætter ansættelse som ekstern lektor, at undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsen af ansøgere til et eksternt lektorat.

Dine øvrige kompetencer:

Ud over relevant kandidateksamen lægges der vægt på specialisering samt faglig kompetence inden for de respektive kursers indhold.

  • Har en solid faglig interesse for og gerne praktisk erfaring med udbudsret.
  • Finder det spændende at arbejde med studerende og motiveres af at formidle sin viden til unge mennesker.
  • Kan formidle komplekse juridiske problemstillinger på en klar og engagerende måde.
  • Trives med at koble den teoretiske og juridiske tilgang med konkrete og praksisnære problemstillinger.
  • Har lyst til at engagere de studerende og skabe et undervisningsrum, hvor de får mulighed for at anvende den teoretiske viden på konkrete cases og problemstillinger.
  • Har interesse for den løbende udvikling af faget og undervisningen.
  • Ansøgeren skal kunne undervise og vejlede på dansk.

Stillingsindhold og kvalifikationskrav er yderligere beskrevet i bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter.

Ansættelsesforhold:

Løn og ansættelse sker i henhold til Aftale om Eksterne lektorer ved universiteter m.fl. under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Antallet af arbejdstimer er maksimalt 500 timer pr. studieår og kan variere efter behov i de enkelte semestre. Timetallet fastsættes to gange om året, og aflønning sker på baggrund heraf.

I forbindelse med ansættelse som ekstern lektor skal du gennemgå et pædagogisk introduktionskursus til universitetspædagogik arrangeret af Copenhagen Business School.

Du vil blive tilknyttet en forsker på instituttet, som vil være din faglige kontaktperson. Du forventes at deltage i faglige arrangementer med relevans for den undervisning, du varetager, og du vil desuden blive en del af instituttets netværk af eksterne undervisere.

Rekrutteringsprocessen:

Copenhagen Business School inviterer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen. Et ansættelsesudvalg vil vurdere ansøgningerne og indkalde et udvalg af kvalificerede kandidater til samtale.

Et af Copenhagen Business Schools strategiske mål er at fremme mangfoldighed og diversitet i Copenhagen Business Schools organisation. Derfor bestræber Copenhagen Business School sig på en ansættelsesproces, der mindsker potentiel bias. Copenhagen Business School opfordrer derfor ansøgere til ikke at inkludere foto eller unødvendige oplysninger om personlige forhold i ansøgningen.

Yderligere oplysninger:

Hvis du vil vide mere om stillingsindholdet, er du velkommen til at kontakte lektor Sarah Maria Denta, Tlf. 61405377. Mail: smd.bhl@cbs.dk.

Din ansøgning:

Du søger stillingen online, hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter følgende:

  • Motiveret ansøgning.
  • CV.
  • Eksamensbevis.
  • Undervisningsportfolio.
  • Publikationsliste, hvis relevant for stillingen.

Du kan finde yderligere information om Copenhagen Business School og instituttet på www.cbs.dk.

Søg stillingen her.

Copenhagen Business School er et globalt anerkendt businessuniversitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Copenhagen Business School har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har Copenhagen Business School en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.

Universitetet ligger på Frederiksberg og har cirka 20.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 800 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 200 ph.d.-studerende og 700 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.- og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.

Med Copenhagen Business Schools globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingen af transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem Copenhagen Business Schools uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer Copenhagen Business Schools strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.

Copenhagen Business School arbejder kontinuerligt med at blive en mangfoldig og inkluderende organisation, og Copenhagen Business School opfordrer alle uanset kønsidentitet og -udtryk, alder, etnicitet, religiøs overbevisning, LGBT+ identitet, kulturel baggrund med mere til at søge. Kontakt Copenhagen Business School, hvis du har brug for assistance i søge- eller ansættelsesprocessen, hvis der er noget Copenhagen Business School skal vide, eller hvis du som person med handicap ønsker at gøre brug af din fortrinsret.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 30.10.2026
Calendar Icon
Ansættelsesdato 1.2.2027
Clock Icon
Arbejdstid Deltid (5–36 timer)
Calendar Icon
Virksomhedens navn Copenhagen Business School
Location Icon
Adresse Solbjerg Plads 3, 2000, Frederiksberg
Calendar Icon
Kontaktperson Sarah Maria Denta
Email Icon
Email smd.bhl@cbs.dk
phone Icon
Telefon 61 40 53 77
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Solbjerg Plads 3, 2000, Frederiksberg

Se større kort