- Planlægning og varetagelse af individuelle genoptræningsforløb for borgere med geriatriske problemstillinger efter sundhedslovens §140 og serviceloven §86 samt ældrelovens §9.
- Tilrettelæggelse og varetagelse af holdtræningstilbud målrettet borgere med geriatriske problemstillinger.
- Deltagelse i mono- og tværfaglige samarbejder for at sikre et helhedsorienteret forløb for borgeren.
- Undervisning og vejledning af borgeren og deres pårørende for at understøtte træning og aktivitet i hverdagen.
- Kreativ og løsningsorienteret tilgang til træningsforløbet i tæt samarbejde med den enkelte borger og deres pårørende.
- Dokumentation af træningsforløb i Frederiksberg Kommunes Cura.
- Udvikling af det fysioterapeutiske tilbud på FKD.
Fysioterapeuterne arbejder blandt andet med forskellige test – herunder rejse/sætte sig, Time up and go, håndgrebsstyrke og CAS.
Døgnrehabiliteringen: Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering er en døgnrehabiliteringsenhed med 89 pladser. Døgnrehabiliteringen modtager borgere fra hospital og eget hjem. Borgerne visiteres til et tidsbegrænset genoptrænings-, vurderings- eller aflastningsophold. Døgnrehabiliteringen varetager genoptræning efter Sundhedsloven §140 og Serviceloven §86 samt ældrelovens §9. Døgnrehabiliteringen modtager primært borgere med geriatriske, neurologiske, reumatologiske og ortopædkirurgiske diagnoser samt borgere med sociale udfordringer.
Døgnrehabiliteringens kerneopgave er: ”at skabe meningsfyldte og individuelt tilrettelagte rehabiliteringsforløb i et tværfagligt miljø, hvor borgeren opnår størst mulig selvstændighed”. Der er stort fokus på at skabe det bedste sammenhængende borgerforløb, og Døgnrehabiliteringen har derfor et tæt samarbejde med visitationen, hjemmeplejen samt den ambulante genoptræning i kommunen.
Du vil være en del af en terapeutgruppe bestående af 9 fysioterapeuter og 7 ergoterapeuter. Derudover er Døgnrehabiliteringen uddannelsessted for både fysio- og ergoterapeutstuderende. Du vil i din hverdag have et meget tæt samarbejde med plejepersonalet, som består af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Herudover har Døgnrehabiliteringen lægetilknytning fra Bispebjerg Hospital, socialrådgiver, diætist og udviklingssygeplejerske ansat.
Frederiksberg Kommune tilbyder: Et tværfagligt miljø med fokus på kvalitets- og faglig udvikling, samarbejde med engagerede og dygtige kolleger både internt og eksternt, gode behandlings- og træningsfaciliteter samt et godt arbejdsmiljø med god trivsel og godt humør.
Dine kommende kolleger fremhæver det sociale i afdelingen, når de skal fortælle om deres hverdag:
Jonas siger: ”Jeg nyder at være en del af et tværfagligt miljø, hvor man kan arbejde med hele borgerens livssituation.”
Sofia siger: ”Når ens kolleger bliver mere som venner, som man pludselig finder sig selv med på en tennisbane, en bar, en restaurant/café eller på en løbetur, så ved man, at det er gode folk omkring sig.”
Formalia, løn- og ansættelsesvilkår: Ansættelsen sker efter overenskomst. Ved ansættelse i Frederiksberg Kommune skal der fremvises straffeattest. Stillingerne er på 32-37 timer. Løn forhandles i henhold til gældende overenskomst.
Da Døgnrehabiliteringen er en døgnrehabiliteringsenhed, tilbydes Døgnrehabiliteringens borgere ergo- og fysioterapi lørdage og helligdage samt hverdage mellem kl. 8.30-16.00. Du skal derfor påregne lørdagsarbejde hver 8. lørdag samt én til to årlige helligdagsvagter. Der vil være en senvagt til kl. 16.00 fredag hver 8. uge, placeret i forbindelse med lørdagsvagt.
Fra 1. januar 2027 vil der også være søndagsarbejde hver 8. uge. Fra 1. januar 2027 overgår Døgnrehabiliteringen til regionen ifølge den nye sundhedsreform, men Frederiksberg Kommune skal stadig drifte Frederiksberg Kommunes midlertidige pladser.
Ansøgningsfrist er senest den 20. august 2026. Samtaler afholdes løbende.
Yderligere oplysninger:
Du kan kontakte Terapeutleder Anja Mattey på anma10@frederiksberg.dk, telefon: 2898 0109, hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på byens historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Frederiksberg Kommune er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.