Laborantpraktikanter søges

Er du laborantpraktikant og søger en spændende mulighed? KU - SCIENCE- FOOD-NEXS på Frederiksberg tilbyder en unik uddannelse inden for fødevarevidenskab.

Laborantpraktikanter søges

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Institut for Fødevarevidenskab (FOOD), søger 2 laborantpraktikanter med ansættelse i 11 måneder fra 1. februar 2027. Stillingen er på fuld tid.

Du tilbydes en uddannelse i et spændende, kreativt og attraktivt forsknings- og undervisningsmiljø inden for levnedsmiddelområdet. Institut for Fødevarevidenskab ligger centralt på Frederiksberg (København) i en nyere bygning med gode laboratoriefaciliteter.

Uddannelsen vil foregå i et internationalt forsknings- og uddannelsesmiljø, hvor praktikanterne vil blive tilknyttet forskellige forskningsprojekter. Arbejdssproget vil veksle mellem dansk og engelsk. Uddannelsen tager sigte på, at praktikanterne oparbejder egen sikkerhed og selvstændighed i laboratoriearbejdet.

Praktikantstillingerne er placeret ved Sektion for fødevaremikrobiologi, Tarmsundhed og Fermentering, som udfører forskning inden for fødevarefermentering og funktionalitet af starterkulturer, konservering og fordærv af fødevarer, herunder biokontrol, mikrobiel fødevaresikkerhed og hygiejne, tarmflora og probiotika i mennesker og dyr samt mikrobiologisk kvalitetssikring.

Forskningen omfatter grundforskning og anvendt forskning fra det molekylære niveau, over enkeltceller og komplekse mikrobielle samfund og helt til det operationelle fødevareproduktionsniveau. KU - SCIENCE- FOOD-NEXS undersøger fødevarebårne bakterier, gær, skimmelsvampe og fager samt deres interaktion med fødevarer, processer, udstyrsoverflader og gastrointestinale miljøer.

Praktikanterne vil være med i afdelingens forskellige forskningsprojekter og desuden bistå ved afvikling af øvelseskurser for studerende. Desuden vil praktikanterne deltage i alment laboratoriearbejde med blandt andet fremstilling af reagenser og specialbuffere, titrering, pH-målinger, ekstraktion, prøvebehandling, protokollering, dokumentation, resultatbehandling og laboratoriesikkerhed.

Laborantpraktikanterne vil blive tilknyttet faste laboranter i gruppen, og mulige arbejdsopgaver er beskrevet i detaljer nedenfor.

Praktikanterne vil blive tilknyttet forskningsprojekter omhandlende mikrobiel økologi i komplekse miljøer (fødevarer, fermenteringsprocesser og mave-tarm-kanalen). Projekterne omfatter et eller flere aspekter af relevans for bakteriofager (bakterievirus), bakteriofagresistens, bacteriociner (antimikrobielle peptider), molekylær typning (identifikation og taxonomi af mælkesyrebakterier og gær samt medfølgeflora), patogener/mikrobiel fødevaresikkerhed, dyrkningsuafhængig karakterisering af komplekse mikrobielle miljøer ved hjælp af High throughput sekventering og genekspression (herunder stress- og virulensgener).

Gennem arbejdet vil praktikanten opnå færdigheder inden for såvel klassiske mikrobiologiske teknikker samt lære at håndtere moderne molekylærbiologiske metoder. Der vil blive lagt stor vægt på, at praktikanten formår selvstændigt at tilrettelægge og planlægge sit arbejde samt evner at vurdere egne resultater og formidle disse videre i en brugbar form. Praktikanten vil i det daglige blive tilknyttet afdelingens øvrige laborantgruppe.

Kontaktperson: Bashir Aideh, tlf. 3533 6722, e-mail bai@food.ku.dk.

KU - SCIENCE- FOOD-NEXS tilbyder således en grundig, alsidig og spændende uddannelse, der sikrer praktikanten stor selvstændig kompetence. Samarbejdsevner, hjælpsomhed og godt humør er en klar fordel.

Løn- og ansættelsesforhold:

Stillingerne besættes i henhold til gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO) samt organisationsaftale for laboranter indgået mellem Finansministeriet og HK/STAT.

Ansøgning mv.:

Du bedes anføre, hvilken stilling du søger ved angivelse af område og stillingsnummer i din ansøgning. Hvis du ansøger flere af stillingerne, bedes du fremsende en ansøgning for hver af de stillinger, du søger, bilagt kopi af eksamenspapirer, karakter for den teoretiske del af uddannelsen, anbefalinger mv.

Det forventes at afholde ansættelsessamtaler i uge 46.

Send din ansøgning bilagt cv samt dokumentation for uddannelse elektronisk ved at klikke på ’Send ansøgning’ nedenfor. KU - SCIENCE- FOOD-NEXS skal have modtaget din ansøgning senest 30. oktober 2027.

KU - SCIENCE- FOOD-NEXS modtager kun elektroniske ansøgninger.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 30.10.2026
Calendar Icon
Ansættelsesdato 1.2.2027
Clock Icon
Arbejdstid Praktik, Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn KU - SCIENCE- FOOD-NEXS
Location Icon
Adresse Frb. Campus område, Rolighedsvej 26 2, 1958, Frederiksberg C
Calendar Icon
Kontaktperson Bashir Aideh
Email Icon
Email bai@food.ku.dk
phone Icon
Telefon 35336722
Se stillingsopslag