DUOS A/S søger en vikarledsager til en 49-årig kvinde bosiddende på Frederiksberg. Stillingen er til besættelse snarest muligt og forventes at vare cirka seks til syv uger frem.
Kvinden sidder i en manuel kørestol, som ledsageren skal skubbe. Hun er selvstændig og fortæller selv, hvad der skal hjælpes med.
Hun ønsker ledsagelse til indkøb, frisør, koncerter og andre aktiviteter, cirka en gang om ugen. Disse ture finder sted efter kl. 13 og varer typisk 3-4 timer per gang. Arbejdet kan ligge både på hverdage og i weekender. De nærmere detaljer aftales indbyrdes.
Transport foregår ved, at ledsageren og borgeren kan spadsere rundt, eller flextrafik kan benyttes. Det er et krav, at ledsageren tåler rygning, da kvinden er ryger og desuden har en lille kat.