Som butikschef hos SV. Michelsen Chokolade A/S får man indblik i en fascinerende og alsidig hverdag. Den nye butikschef arbejder tæt sammen med sit team i virksomhedens flotte chokoladebutik med bedste placering i Frederiksberg Centret. Her sælges SV. Michelsens fantastiske Fairtrade-chokolade og selvfølgelig også virksomhedens partneres, Bagsværd Lakrids' og Kastberg gourmetis', lækre varer.
SV. Michelsen Chokolade A/S forventer, at den rette kandidat kan navigere ud fra hver enkelt kunde og forvandle kundekontakt til en god oplevelse og et salg. Det er et must, at kandidaten både elsker chokolade, kan videreformidle sin passion til virksomhedens kunder, er god til at motivere sit team og har flair for tal.
Den nye butikschef bliver en vigtig del af SV. Michelsen Chokolade A/S og den historie, som løber gennem tre generationer.
SV. Michelsen Chokolade A/S forestiller sig, at den ideelle kandidat:
Har erhvervserfaring fra detailhandelen.
Har lyst til at gå langt for en god kundeoplevelse.
Kan holde hovedet koldt i travle såvel som mindre travle perioder.
Kan arbejde selvstændigt men samtidig er en teamplayer, ansvarsbevidst, moden og ærekær.
Er fleksibel og kan arbejde morgen, aften og i weekender.
Den nye butikschef får en arbejdsplads med mange søde kolleger, der alle deler samme passion for chokolade og god kundeservice. Vedkommende har mulighed for at udvikle sig og sætte sit præg på sin dagligdag. Derudover får butikschefen fornøjelsen af de mange søde kunder, som SV. Michelsen Chokolade A/S glæder hver dag gennem virksomhedens gode kvalitet og Fairtrade-program.
Opstart snarest muligt.
SV. Michelsen Chokolade A/S tog sin begyndelse i 1933, hvor Svend Erik Michelsen, som nyuddannet konditor, startede med at fremstille håndlavet chokolade. Chokoladen fremstilles stadig i hånden, og der bliver arbejdet hårdt for at værne om det gode håndværk. I 2016 var SV. Michelsen Chokolade A/S den første chokoladeproducent i Danmark, der begyndte at købe al sin kakao på Fairtrade-vilkår.