Presse- og kommunikationschef til Zoologisk Have

Er du en erfaren kommunikatør klar til at sætte ZOO på dagsordenen? Zoologisk Have søger en presse- og kommunikationschef til en spændende lederrolle.

Presse- og kommunikationschef til Zoologisk Have

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Se ledige stillinger i Zoologisk Have – Copenhagen ZOO, og læs om mulighederne for praktikforløb, elevpladser og skrivning af speciale-, virksomheds- eller bachelorprojekt i Zoologisk Have – Copenhagen ZOO's videnskabelige afdeling.

PRAKTIK I ZOO Praktikforløb for dyrepasserelever i grundforløb

Er du under uddannelse som dyrepasser og ønsker du at komme i et kortere praktikforløb (virksomhedsforlagt undervisning) i ZOO, skal du kontakte din studievejleder. ZOO modtager kun praktikanter, der er henvist gennem erhvervsskolerne og ikke via direkte kontakt til Zoologisk Have – Copenhagen ZOO.

Erhvervspraktik

Desværre er det ikke længere muligt for ZOO at modtage folkeskoleelever i praktik.

ELEVPLADSER I ZOO

ZOO modtager tømrer-, væksthusgartnerelever og dyrepasserelever. Nedenfor kan du læse mere om elevpladserne, og hvilke krav ZOO stiller til sine elever.

Når ZOO har ledige elevpladser, opslås de på denne side.

Vent med at sende din ansøgning, indtil de ledige elevpladser opslås, da Zoologisk Have – Copenhagen ZOO desværre ikke har mulighed for at gemme din ansøgning. ZOO har et begrænset antal elevpladser inden for hvert område, så det er ikke hvert år, Zoologisk Have – Copenhagen ZOO søger elever.

Tømrerelev og væksthusgartnerelev

Forventninger til tømrer- og væksthusgartnerelever i ZOO:

  • Du har gennemført og bestået grundforløbet på din uddannelse.

  • Du kan tage hele dit praktikforløb i ZOO.

  • Du er moden med gode skolekundskaber, herunder engelsk.

  • Du er fleksibel, forandringsparat og innovativ.

  • Du er ambitiøs og har lyst til en fremtid i en branche, der i øjeblikket er i stor udvikling.

  • Du har disciplin og ordenssans, er punktlig, samarbejdsvillig og lærenem.

  • Du er serviceminded i forhold til Havens gæster, herunder motiveret for dialog.

Dyrepasserelev

Dyrepasseruddannelsen er en erhvervsuddannelse, hvor man veksler mellem skoleophold og praktikophold i en virksomhed. Uddannelsen varer knap 4 år.

I ZOO uddanner Zoologisk Have – Copenhagen ZOO dyrepasserelever med speciale i zoologiske anlæg. Yderligere oplysninger om uddannelsen fås hos Det Faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug.

Som dyrepasserelev i ZOO kommer man igennem samtlige dyregrupper i Haven.

Forventninger til dyrepasserelever i Zoologisk Have:

  • Du har gennemført og bestået grundforløbet på dyrepasseruddannelsen.

  • Du er en moden person med gode skolekundskaber, herunder engelsk.

  • Du er fleksibel, forandringsparat og innovativ.

  • Du er ambitiøs og har lyst til en fremtid i en branche, der i øjeblikket er i stor udvikling.

  • Du har disciplin og ordenssans, er punktlig, samarbejdsvillig og lærenem.

  • Det forventes, at du er fysisk egnet til et job som dyrepasser.

SPECIALER OG OPGAVER

I ZOO er det sommetider muligt at skrive speciale-, virksomheds- eller bachelorprojekt som en del af ZOO's videnskabelige arbejde. De typiske emneområder er adfærdsbiologi, genetik, naturbevarelsesøkologi og zoologisk medicin.

Afhængig af emnet kan følgende personer kontaktes:

  • Adfærdsbiologi/velfærd: Post doc Cecilie Ravn Skovlund: ces@zoo.dk

  • Forvaltning af dyr: Kurator Flemming Nielsen: fn@zoo.dk

  • Veterinære projekter: Zoodyrlæge Stamos Tahas: st@zoo.dk

  • Danske arter: Projektbiolog Signe Ellegaard: se@zoo.dk

  • Undervisning og formidling: Undervisnings- og formidlingschef Louise Nordbjerg: lob@zoo.dk

  • Generelle forskningsforespørgsler: Zoologisk direktør Mads Bertelsen: mfb@zoo.dk

Bemærk, at ZOO ikke tager erhvervspraktikanter og desværre heller ikke tilbyder internships og externships.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Praktikforløb, Elevpladser, Speciale-, virksomheds- eller bachelorprojekt
Calendar Icon
Virksomhedens navn Zoologisk Have – Copenhagen ZOO
Location Icon
Adresse Roskildevej 32, 2000, Frederiksberg
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Roskildevej 32, 2000, Frederiksberg

Se større kort