Skip to main content
18. juli 2023

Socialtilsyn Hovedstaden søger administrativ kontormedarbejder

Socialtilsyn Hovedstaden varetager en vigtig samfundsopgave med at godkende og føre tilsyn med et stort antal plejefamilier, opholdssteder, botilbud og misbrugsbehandlingstilbud m.fl. Vi har brug for en ”blæksprutte”, der kan understøtte ledelsen og medarbejdere i forhold til den daglige drift. Vi søger en person, der er i stand til at planlægge og koordinere, er engageret […]

Socialtilsyn Hovedstaden varetager en vigtig samfundsopgave med at godkende og føre tilsyn med et stort antal plejefamilier, opholdssteder, botilbud og misbrugsbehandlingstilbud m.fl. Vi har brug for en ”blæksprutte”, der kan understøtte ledelsen og medarbejdere i forhold til den daglige drift. Vi søger en person, der er i stand til at planlægge og koordinere, er engageret og motiveret, og som har lyst til at være en del af en spændende arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, og hvor du har gode muligheder for at påvirke indholdet af dine arbejdsopgaver og for at udvikle dig fagligt.

Vi tilbyder et administrativt job med stort ansvar i en politisk ledet organisation. Opgaverne er mange og varierede og kræver, at du befinder dig godt med en arbejdsdag, hvor du skal håndtere en blanding af telefonopkald, mails, sekretær-/skriveopgaver og vareindkøb. Du vil også få ansvar for regningsbetaling og opkrævning af tilsynstakster og for at bistå udviklingsteamet med diverse it-opgaver. Du skal således kunne håndtere at have mange bolde i luften samtidig og bevare overblikket. 

Du vil komme til at indgå i et tæt samarbejde med socialtilsynets ledelse, hvor din primære opgave er at understøtte dem i visse typer møder og i forhold til at arrangere større fælles aktiviteter og kursusvirksomhed. Derudover indebærer arbejdet også i et vist omfang understøttelse af vores jurateam med bl.a. hjælp til håndtering af aktindsigtsanmodninger.

Arbejdsopgaverne vil blandt andet være:

  • Booking af div. rejser, hotel og transport i forbindelse med tilsynskonsulenternes arbejde rundt omkring i landet
  • Varetagelse af økonomiopgaver, bl.a. betaling af regninger, udsendelse af fakturaer, herunder årlig tilsynstakst, udbetaling af udlæg, mv.
  • IT-opgaver, let support til medarbejdere i fagsystemer, udarbejdelse af vejledninger, ajourføring af intranet, hjælp til udarbejdelse af ledelsesinformation samt øvrige dataforespørgsler, mv.
  • Diverse administrative opgaver, bl.a. besvarelse af opkald på hovedtelefonen, behandling af indkommen post, større indkøb, mv.
  • Bistand til ledelsen i forhold til møder, f.eks. i form af referatskrivning.

Om dig som kandidat:
Vi forventer, at du er kontoruddannet eller har anden relevant uddannelse. Vi ser gerne, at du har nogle års erfaring fra en lignende funktion i en offentlig virksomhed, men nyudlærte kan også komme i betragtning. Kendskab til socialtilsynets fagsystem og til systemerne SBSYS og Prisme er en fordel, men ikke et krav.
Vi lægger vægt på, at du:

  • Er struktureret og god til at skabe overblik i både opgaver og processer
  • Er serviceminded og udadvendt
  • Kan arbejde selvstændigt, løsningsorienteret og effektivt
  • Er IT-kyndig, herunder gerne erfaren Excel-bruger og generelt hurtig til at sætte dig ind i nye it-systemer

Til gengæld får du:

  • Et spændende, selvstændigt og udfordrende job med stor mulighed for at påvirke indholdet i og løsningen af arbejdsopgaverne
  • Stor indsigt i det specialiserede socialområde og især i tilsynsopgaven
  • Indsigt i en politisk styret organisation og myndighedsarbejde
  • En spændende arbejdsplads med tværfagligt samarbejde
  • Et godt arbejdsmiljø præget af humor, rummelighed og høj faglighed

Hvem er vi?
Socialtilsyn Hovedstaden er en del af Frederiksberg Kommune fører på vegne af de øvrige 28 kommuner i regionen + Holbæk Kommune tilsyn med omkring 560 sociale tilbud og omkring 750 plejefamilier. Socialtilsynet gik i drift den 1. januar 2014 og har i dag ca. 75 medarbejdere. Organisatorisk er Socialtilsyn Hovedstaden placeret i Børne- og Ungeområdet og har til huse i åbne kontorfællesskaber i Parterre på Frederiksberg Rådhus.
Stillingen er placeret i Socialtilsyn Hovedstadens Stab, der består af ca. 16 medarbejdere, heriblandt økonomikonsulenter, jurister, administrative medarbejdere og studentermedhjælpere. Du vil skulle referere til stabslederen/souschefen for Socialtilsyn Hovedstaden og have tæt sparring med den øvrige ledelse i Socialtilsyn Hovedstaden.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst (FKF). Arbejdstiden vil være 32-37 timer om ugen med flekstidsordning og lejlighedsvis mulighed for hjemmearbejde.

Stillingen ønskes besat 1. september 2023 eller snarest derefter.

Ansøgning
Ansøgningsfrist er den 31. juli 2023 kl. 12. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt den 3. august 2023.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte souschef og stabsleder, Kristina Vang Jensen på tlf.: 9133 3204.
 

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

Souschef og stabsleder Kristina Vang Jensen på
tlf.: 91 33 32 0

Søg stillingen online

Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg