Studentermedhjælper med interesse for bæredygtighed og affaldsplanlægning søges til at styrke genanvendelsen i Frederiksberg Kommune

Brænder du for bæredygtighed og ønsker at gøre en reel forskel for miljøet i Frederiksberg Kommune? Styrk genanvendelsen og bidrag til en grønnere fremtid som vores nye studentermedhjælper.

Studentermedhjælper med interesse for bæredygtighed og affaldsplanlægning søges til at styrke genanvendelsen i Frederiksberg Kommune

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Brænder du for at hjælpe borgere og virksomheder til at blive endnu mere cirkulære i deres håndtering af affald, så er her chancen for at gøre en forskel for miljøet og klimaet.

Frederiksberg Kommune er på nuværende tidspunkt ved at vedtage en ny og ambitiøs ressource- og affaldsplan med høje mål for genbrug og genanvendelse. Derfor har Frederiksberg Kommune i de kommende år ekstra fokus på at nedbringe restaffaldsmængderne blandt kommunens ejendomme og virksomheder.

Borgere og virksomheder bliver løbende bedre til at sortere, men restaffaldsmængderne er fortsat høje. I team Cirkulær Økonomi og Affald er Frederiksberg Kommune derfor i gang med flere forskellige tiltag for at imødekomme en højere genanvendelsesprocent af det affald, der produceres i kommunen.

Et af disse tiltag er blandt andet en større restaffaldsindsats, der via affaldsdatabehandling, myndighedsarbejde og dialog med borgere og virksomheder sigter efter at skabe bedre sortering og dermed mindre restaffald. Andre aktuelle indsatser for en mere bæredygtig affaldssektor på Frederiksberg er blandt andet udarbejdelse af diverse kommunikationsmaterialer samt implementering af den nye affaldsfraktion: bleaffald, der også har til formål at skabe mere genanvendelse og mindre forbrænding i overensstemmelse med kommunens Klimaplan 2025.

Jobbet

Som studentermedhjælper i team Cirkulær Økonomi og Affald vil arbejdsopgaverne primært bestå i at assistere dine kolleger med forskellige administrative opgaver i form af blandt andet planlægning af møder og besøg med eksterne aktører samt databehandling af affaldsdata. De administrative opgaver vil desuden også bestå i at assistere med myndighedsarbejde som blandt andet at kontakte borgere og virksomheder på vegne af kommunen, tilsyn og vejledningsbesøg samt andre opgaver ude af huset. Arbejdsopgaver kan ændres, hvis der er noget, du finder interessant og relevant for omstillingen til en mere bæredygtig affaldssektor.

Frederiksberg Kommune lægger vægt på, at du:

  • Er udadvendt og god til dialog med mange forskellige mennesker, både mundtligt og skriftligt.
  • Er struktureret og kan håndtere mange sideløbende dialoger med forskellige virksomheder og driftsansvarlige i ejendommene.
  • Trives i en omskiftelig hverdag.
  • Kan lide at arbejde i forskellige databehandlingsværktøjer såsom Power BI eller Excel.

Uddannelse og joberfaring

  • Uddannelsesaktiv på en relevant uddannelse inden for miljø- og teknikområdet.

Organisering

Stillingen er placeret i Klima- og Miljøenheden, som er en del af afdelingen Vej, Park og Miljø. Du bliver en del af Team Cirkulær Økonomi og Affald, som med dig består af 14 personer samt otte genbrugsguider. Du indgår i et tæt samarbejde med kollegerne på rådhuset og med Frederiksberg Renovation, som varetager størstedelen af affaldsindsamlingen på Frederiksberg. Du bliver del af en enhed med et højt fagligt niveau, engagerede medarbejdere og en åben, uformel og imødekommende omgangstone.

I Vej, Park og Miljø arbejder Frederiksberg Kommune værdibaseret med værdierne Anerkendelse, Nysgerrighed, Ansvarlighed og Faglighed. Det betyder i praksis, at du vil opleve kolleger, der bestræber sig på at hjælpe hinanden, bidrage til fælles mål og opgaveløsning på tværs, og som viser interesse for hinanden – både fagligt og privat.

Har Frederiksberg Kommune fanget din interesse?

Hvis du er studieaktiv på en lang videregående uddannelse og stillingen lyder som noget for dig, så send dokumentation herfor samt din ansøgning og CV senest søndag den 9. august 2026. Samtaler bliver holdt løbende. Stillingen ønskes besat fra 1. september 2026.

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte Nasar Bensaoula på 28984161 eller Andreas Rasmussen på 28984086.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til lønklasse 132 i overenskomst 63015 (HK). Timelønnen er kr. 168,10. Hvis den studerende er fyldt 21 år, omfattes vedkommende af pension på 17,00 %.

Frederiksberg Kommune søger 1 studerende til 15 timer om ugen.

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på Frederiksberg Kommunes historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.

Frederiksberg Kommune er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere.

Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Deltid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Frederiksberg Kommune
Location Icon
Adresse Smallegade 1, 2000, Frederiksberg
Calendar Icon
Kontaktperson Nasar Bensaoula
phone Icon
Telefon 28984161
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Smallegade 1, 2000, Frederiksberg

Se større kort