To projektstillinger i CBS Green Office

Copenhagen Business School søger erfarne projektmedarbejdere til to stillinger i Green Office. Vil du være med til at forme fremtidens grønne økonomi?

To projektstillinger i CBS Green Office

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Om stillingerne

Copenhagen Business School søger erfarne medarbejdere til to tidsbegrænsede stillinger på to år i Green Office på Copenhagen Business School. Den ene rolle ansættes på seniorniveau.

Som del af projektets sekretariat er du med til at udvikle og drifte et initiativ for økonomi inden for planetære grænser i tæt samarbejde med styregruppen i projektet og ledelsen af Green Office. Initiativet har til formål at understøtte kapacitetsopbygning inden for forskning og uddannelse om økonomi inden for de planetære grænser.

Du kommer til at arbejde på tværs af danske universiteter og i tæt samarbejde med forskere, studerende, fonde og andre civilsamfundsaktører, som udgør initiativets økosystem.

I stillingen får du rollen som brobygger mellem forskning, studerende og samfund og bidrager til at viderebygge et nationalt fællesskab, skabe nye samarbejder på tværs af økosystemer samt gøre eksisterende forskning for feltet synlig.

Dine primære opgaver

  • Agere som brobygger mellem forskere, studerende, industri, NGO’er og beslutningstagere.
  • Koordinere initiativets aktiviteter på tværs af projektets forskellige spor og samarbejdspartnere.
  • Planlægge og facilitere events herunder en studenterledet konference, workshops og møder med relevante aktører.
  • Understøtte, koordinere og deltage i møder med projektets styregruppe.
  • Drive fællesskabsopbyggende initiativer på tværs af forskere, studerende og øvrige aktører i økosystemet.
  • Erfaring med projektøkonomi.
  • Udvikle initiativets kommunikationsplatform med fokus på videndeling og synlighed om forskning og uddannelse om økonomi inden for de planetære grænser.
  • Understøtte udviklingen af fælles/nye projekter inden for initiativet.
  • Formidle indsigter fra forskningen inden for feltet.

For stillingen på seniorniveau gælder desuden:

  • Tage et selvstændigt ansvar for initiativets strategiske udvikling og omsætte overordnede ambitioner til konkrete indsatser og prioriteringer.
  • Rådgive og understøtte styregruppen i strategiske beslutninger samt sikre fremdrift og sammenhæng på tværs af initiativets aktiviteter.
  • Identificere og udvikle nye strategiske samarbejder og finansieringsmuligheder med universiteter, fonde og øvrige aktører i økosystemet.
  • Indsigter i og erfaringer med forskningsarbejde inden for området er en fordel, men ikke et krav.

Om dig

  • Det er et krav, at du har en uddannelse på minimum kandidatniveau.
  • Du har flere års erfaring med at arbejde med et lignende projekt.
  • Erfaring med at skabe tillid og gode relationer på tværs af fagområder inden for initiativet.
  • Kendskab til forskningsmiljøer og grønne studenterorganisationer, der arbejder med økonomi og planetære grænser.
  • Du har erfaring med at arbejde på tværs af forskere, studerende, industri, NGO’er og beslutningstagere.
  • Du arbejder selvstændigt og struktureret med høj faglighed.
  • Du har stærke samarbejdsevner og trives i et miljø med mange interessenter.
  • Erfaring med at drive og koordinere samarbejde og kommunikation på tværs af økosystemet inden for økonomi inden for de planetære grænser.
  • Du kommunikerer ubesværet på både dansk og engelsk – skriftligt og mundtligt.

Om arbejdspladsen

Du bliver en del af Green Office på CBS’ campus og refererer til lederen af Green Office. Green Office består aktuelt af syv medarbejdere, og arbejdsmiljøet er præget af tillid, tværgående samarbejde og en høj grad af selvstændighed.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer ugentligt og tidsbegrænset til to år. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation med en indplacering og aflønning afhængig af kvalifikationer og erfaring. Arbejdsstedet er Kilevej 14A, 2000 Frederiksberg.

Ansættelsen er tidsbegrænset for perioden fra 1. november 2026 til 31. oktober 2028.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Green Office, Jens Riemer, jr.go@cbs.dk.

Ansøgningsfrist og ansættelsesproces

Du søger stillingen online ved at åbne linket "søg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning sammen med CV og eventuelle eksamenspapirer. I ansøgningen skal det tydeligt fremgå, hvilken rolle du søger. Copenhagen Business School indkalder løbende til samtaler.

Tiltrædelse ønskes senest 1. november 2026.

Copenhagen Business School har en strategisk målsætning om at fremme diversiteten i Copenhagen Business Schools organisation. Derfor har Copenhagen Business School bestræbt sig på at tilrettelægge en ansættelsesproces, der blandt andet skal medvirke til at mindske potentielle bias i rekrutteringen. Copenhagen Business School opfordrer derfor ansøgere til ikke at inkludere foto eller flere oplysninger om personlige forhold end strengt nødvendigt i ansøgningen.

Ansøgningsfrist 25-10-2026.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 25.10.2026
Calendar Icon
Ansættelsesdato 1.12.2026
Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid, tidsbegrænset
Calendar Icon
Virksomhedens navn Copenhagen Business School
Location Icon
Adresse Solbjerg Plads 3, 2000, Frederiksberg
Calendar Icon
Kontaktperson Jens Riemer
Email Icon
Email jr.go@cbs.dk
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Solbjerg Plads 3, 2000, Frederiksberg

Se større kort