Den Selvejende Institution Teaterselskabet Hamlet søger en fagligt og teknisk stærk tonemester, der har lyst til at arbejde tæt på den kunstneriske proces og blive en del af Betty Nansen Teatrets faste tekniske team.
Stillingen er en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt og senest 1. januar 2027.
Stillingen formes efter dine kompetencer og interesser i samspil med teatrets behov. Har du en profil med erfaring inden for lyddesign, kan stillingen rumme egne lyddesignopgaver kombineret med tekniske opgaver og assistance på andre produktioner. Er din styrke det lydtekniske arbejde og afvikling, kan stillingen i højere grad vægtes mod teknisk ansvar, drift og afvikling af forestillinger.
Betty Nansen Teatret er et lille hus med omkring 20 faste medarbejdere og en lang række tilknyttede freelancere og samtidig en af landets toneangivende scenekunstinstitutioner.
Den Selvejende Institution Teaterselskabet Hamlet har store kunstneriske ambitioner og høje krav til den sceniske realisering. Den Selvejende Institution Teaterselskabet Hamlet søger derfor en tonemester med et stærkt teknisk fundament, stor faglig nysgerrighed og lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem kunstnerisk udvikling og teknisk præcision. En tonemester, der sætter en ære i sit håndværk og motiveres af at bringe sin faglighed i spil for at realisere ambitiøse og forskelligartede kunstneriske visioner.
Som tonemester får du en central rolle i arbejdet med lyd på tværs af teatrets scener – fra den indledende planlægning og prøvestart i prøverummet og på scenen til klargøring og afvikling af forestillinger og arrangementer. Du arbejder tæt sammen med eksterne lyddesignere, komponister, øvrige kunstneriske medvirkende og dine kolleger i produktionsteamet. Du bidrager med teknisk ekspertise og kvalificeret sparring i den kunstneriske proces og tager ansvar for den praktiske gennemførelse og den professionelle afvikling.
Om stillingen
På Betty arbejder Den Selvejende Institution Teaterselskabet Hamlet med produktioner i forskellige størrelser, genrer og formater. Du skal derfor trives i en omskiftelig hverdag, hvor både de kunstneriske ønsker og de tekniske behov varierer fra produktion til produktion.
Afhængigt af din profil kan du på nogle produktioner selv varetage lyddesignet og på andre fungere som lyddesignerens eller komponistens højre hånd. Du kan også have en mere teknisk orienteret rolle med større vægt på lydopsætning, programmering og afvikling. Den konkrete fordeling af opgaver aftales i dialog med dig og produktionslederen.
Fælles for opgaverne er, at du bidrager med teknisk ekspertise, faglig dømmekraft og forståelse for lydens kunstneriske og dramaturgiske funktion. Du kan omsætte ambitiøse kunstneriske idéer til teknisk velfungerende løsninger og sætter en ære i at få den enkelte forestillings vision til at lykkes. Du vægter samarbejdet med både interne og eksterne kolleger højt, er nysgerrig på nye teknologier og arbejdsmetoder og motiveres af at finde løsninger, der ikke nødvendigvis er afprøvet på forhånd.
Lydafvikling samt drift og vedligeholdelse af teatrets lydudstyr indgår i stillingen. Du er en sikker og opmærksom afvikler, der tager ansvar for, at lyd og udstyr er klar til prøver, forestillinger og arrangementer. Du prioriterer i dialog med produktionslederen behov for indkøb, reparationer og opgraderinger. Omfanget af dine afviklingsopgaver afhænger af stillingens samlede opgavefordeling.
Den Selvejende Institution Teaterselskabet Hamlet prioriterer et godt arbejdsmiljø og lægger vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde – også når ambitionerne er høje, og der er travlt.
Den Selvejende Institution Teaterselskabet Hamlet værdsætter godt kollegaskab, humor og en hverdag, hvor alle hjælper hinanden, taler ordentligt sammen og giver plads til forskellige fagligheder og perspektiver. Som en del af Den Selvejende Institution Teaterselskabets faste team er du med til at skabe den hverdag sammen med Den Selvejende Institution Teaterselskabet Hamlet.
Du refererer i det daglige til teatrets produktionsleder. Arbejdstiden varierer i takt med teatrets produktioner og spilleplan, og du skal forvente, at en væsentlig del af arbejdstiden ligger om aftenen. Der forekommer også weekendarbejde.
Arbejdsopgaver
Dine opgaver omfatter blandt andet nedenstående. Vægtningen mellem dem tilpasses din profil og teatrets behov:
- Lydteknisk planlægning og klargøring af produktioner i samarbejde med produktionslederen og de kunstneriske teams.
- Mulighed for at varetage lyddesign på udvalgte produktioner, afhængigt af din erfaring og profil.
- Teknisk og faglig sparring med eksterne lyddesignere, komponister og øvrige kunstneriske medvirkende.
- Opsætning, tilpasning og betjening af lydanlæg, mikrofoner, mikroports og øvrigt lydudstyr.
- Deltagelse i prøver og teknisk understøttelse af lyddesignere og komponister.
- Programmering og tilpasning af lydafvikling i QLab.
- Klargøring og afvikling af lyd til forestillinger, gæstespil og publikumsarrangementer.
- Løbende fejlfinding, vedligeholdelse og dokumentation af lydopsætninger og udstyr.
- Planlægning af egne opgaver og koordinering med kolleger på tværs af produktionerne.
- Prioritering af midler til lydudstyr i dialog med produktionslederen.
Den Selvejende Institution Teaterselskabet Hamlet forestiller sig, at du:
- Har solid teknisk viden om lyd, lydsystemer og professionelt lydudstyr samt erfaring med lydafvikling på et højt fagligt niveau, gerne fra teater eller anden scenekunst.
- Har erfaring med at planlægge, opbygge, programmere og optimere komplekse lydopsætninger.
- Har kendskab til DiGiCo og er fortrolig med at arbejde i QLab.
- Har en stærk forståelse for lydens kunstneriske muligheder og kan indgå kvalificeret i dialogen med lyddesignere, komponister og instruktører.
- Har interesse for scenekunst og lyst til at understøtte forskellige kunstneriske udtryk og arbejdsformer.
- Trives i prøverummet og kan samarbejde tæt med både lyddesignere, komponister og performere.
- Arbejder selvstændigt og struktureret og er god til at planlægge din tid.
- Bevarer ro og overblik, når planer ændrer sig, eller teknikken kræver en hurtig løsning.
- Kommunikerer klart og bidrager til et godt og tillidsfuldt samarbejde.
- Har lyst til at indgå i et lille, fast team og tage fælles ansvar for, at hverdagen og produktionerne fungerer.
Erfaring med selvstændigt lyddesign er en mulighed for at præge stillingens indhold, men er ikke en forudsætning for at søge. Den Selvejende Institution Teaterselskabet Hamlet er interesserede i både profiler med erfaring inden for lyddesign og profiler med særlig styrke inden for lydteknik og afvikling.
Om Betty Nansen Teatret
Betty Nansen Teatret består af tre scener fordelt på to adresser – fra hovedscenen på Frederiksberg Allé med guldproscenium og røde plyssæder til den rå beton på Edison få hundrede meter derfra.
Direktørduoen Niels Erling og Nanna Jelsgaard tiltrådte august 2026 med visionen om at skabe kritisk samtidsteater, der undersøger magt, moral, økonomi og identitet og udfordrer Den Selvejende Institution Teaterselskabets blik på verden.
Den Selvejende Institution Teaterselskabet Hamlet arbejder med uærbødige klassikerbearbejdelser, ny dramatik og hybridformater. Ambitionen er scenekunst, der giver plads til tvivl og nysgerrighed, og som lever videre som tanker og samtaler, efter forestillingen er slut.
Ansættelsesvilkår og ansøgning
Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter TL-overenskomsten.
Send dit CV og en kort motiveret ansøgning, hvor du fortæller, hvor du befinder dig i dit arbejdsliv netop nu, og hvorfor du har lyst til at blive en del af Betty Nansen Teatret. Fortæl også gerne, hvor dine faglige styrker og interesser ligger, og hvordan du ser dig selv i en stilling, der kan rumme både lyddesign, tekniske opgaver og afvikling.
Ansøgning sendes senest søndag den 1. november 2026.
Den Selvejende Institution Teaterselskabet Hamlet forventer at afholde 1. samtaler i uge 47 og 2. samtaler i starten af uge 48.
Har du spørgsmål til stillingens arbejdsopgaver og mulighederne for at forme den efter din profil, er du velkommen til at kontakte produktionsleder Anders Sylvest på anders@bettynansen.dk eller 28 68 40 64. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen eller andet, er du velkommen til at kontakte direktør Nanna Jelsgaard på nanna@bettynansen.dk eller 28 78 68 60.