Hvis du har et ønske om nye udfordringer, om ansættelse i en stor virksomhed med struktur og styr på det, og om en virksomhed hvor sparring er i højsæde, så er muligheden her nu.
Til boligafdelingen på Godthåbsvej, Frederiksberg, søger EDC Poul Erik Bech nu en dygtig og selvkørende sagskoordinator, der selvstændigt kan forestå den administrative del af en bolighandel fra start til slut, herunder før- og eftersagsbehandling samt en række forskellige praktiske opgaver. EDC Poul Erik Bech hører, som skrevet, gerne fra dig, hvad enten du måtte ønske at arbejde fuld tid eller deltid.
Udover at være en del af et engageret team i butikken, hvor sparring er i højsædet, vil du også i dagligdagen have tæt sparring med EDC Poul Erik Bechs ServiceCenter samt med de øvrige dygtige salgskoordinatorer i EDC Poul Erik Bechs mange boligbutikker på landsplan, og ikke mindst med Ann-Sofie, der sidder i EDC Poul Erik Bechs boligbutik på Falkoner Allé, og Victoria, der sidder i EDC Poul Erik Bechs boligbutik på Gl. Kongevej.
For EDC Poul Erik Bech er det vigtigt, at der hele tiden er balance i din hverdag, således at der hverken er alt for meget eller for lidt arbejde til dig som sagskoordinator. EDC Poul Erik Bech klarer dette ved at udligne sagerne mellem afdelingerne, ligesom der altid er en afdækningsplan for ferieperioderne.
Hos EDC Poul Erik Bech lægges der stor vægt på, at hverdagen i butikken skal være god, og en hverdag hvor alle bidrager og bliver hørt. EDC Poul Erik Bech bruger meget humor i dagligdagen, og der er kort vej til et grin. Med faglighed og ordentlighed kommer EDC Poul Erik Bech langt, og overbevisningen er, at arbejdsdagen bliver bedre og nemmere med god sparring og fleksibilitet fra alle sider.
Dine arbejdsopgaver
Som EDC Poul Erik Bechs nye sagskoordinator skal du:
- Indhente nødvendige dokumenter til brug for salget
- Deltage i udarbejdelse af boligpræsentation samt udarbejdelse af annoncer
- Forberedelse og udarbejdelse af købsaftaler med kontakt til sælger og købers rådgiver
- Digital tinglysning af skøde
- Afslutning af salget samt udarbejdelse af refusionsopgørelse
- Deltagelse i lokale markedsføringsaktiviteter
Din baggrund
EDC Poul Erik Bech ser gerne, at du har erfaring i et tilsvarende job eller erfaring fra et servicecenter i mæglerbranchen – eventuelt erfaring fra et advokatkontor.
Du forstår vigtigheden af at arbejde struktureret og kan have mange bolde, såvel store som små, i luften på én gang.
Du er af natur en fighter, der vil og kan få tingene til at lykkes ved en vedholdende indsats. Kendskab til Domidont og digital tinglysning vil være en fordel.
EDC Poul Erik Bech tilbyder
Til gengæld kan EDC Poul Erik Bech tilbyde dig:
- En fondsejet virksomhed med solidt økonomisk fundament
- En attraktiv fast gage med tillæg af pensions- og sundhedsordning
- Et spændende og udfordrende job i en innovativ virksomhed i vækst
- De allerbedste udviklingsmuligheder
- Gode kolleger såvel i afdelingen som i alle EDC Poul Erik Bechs øvrige butikker, hvor sparring er i højsædet
- Direkte kontakt og sparring med EDC Poul Erik Bechs ServiceCenter
- Sociale arrangementer på tværs af afdelinger
- Løbende relevant efteruddannelse skræddersyet til dig
Fondsejet virksomhed
EDC Poul Erik Bech er for størstedelens vedkommende ejet af en almennyttig fond. Via overskuddet fra mæglervirksomheden støtter Poul Erik Bech Fonden primært foreninger, der gør en forskel for udsatte børn. EDC Poul Erik Bechs ønske er at være en aktiv bidragsyder til det lokalsamfund, som EDC Poul Erik Bech er en del af. Læs mere om fonden på www.poulerikbechfonden.dk
Din ansøgning
Din ansøgning bedes sendt til EDC Poul Erik Bech. Din ansøgning vil naturligvis blive behandlet fortroligt.
Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte EDC Poul Erik Bechs HR & Recruiting Manager Mette Hvilsom Forsbøl på mobil 2444 1808 eller mail til mhf@edc.dk.
Ansøgningsfrist: Du kan søge stillingen, så længe den er at finde på nettet. EDC Poul Erik Bech har således ikke traditionelle ansøgningsfrister, men nedtager stillingen fra nettet, når den er besat.