31. august 2026

|

Pressemeddelelse

Ny hjemløsetælling viser et svigt fra politikerne – særligt i hovedstaden

VIVEs nye hjemløsetælling er landet, og den viser et svigt fra samfundet. Der er nærmest ingen udvikling nationalt. Det billede tegner sig også om det samlet hovedstadsområde, men i København er stigningen på næsten 200 mennesker. Det er under al kritik, mener Kirkens Korshær - både at udviklingen står stille samlet, men også, at der er kommuner, hvor der kommer flere mennesker uden et tag over hovedet.

Ny hjemløsetælling viser et svigt fra politikerne – særligt i hovedstaden
Af: Kirkens Korshær | Foto: Lea Meilandt for Kirkens Korshær

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

2679 mennesker lever i hjemløshed i den tidligere Region Hovedstaden. Det er 74 flere end ved den seneste hjemløsetælling. Ifølge Kirkens Korshær viser tallene, at der er behov for en ny Hjemløsereform 2.0.

På landsplan viser tællingen samtidig, at der ikke er sket nogen mærkbar udvikling i antallet af mennesker i hjemløshed. Det er et tegn på, at politikerne endnu ikke har fået løst problemet, mener Kirkens Korshær.

Region Hovedstaden er fortsat den region i landet med flest mennesker i hjemløshed, og udviklingen understreger ifølge Kirkens Korshær, at manglen på betalbare boliger fortsat er en af de største udfordringer.

Vi har haft reformer, strategier og store politiske ambitioner. Alligevel står alt for mange mennesker stadig uden et hjem. Det er svært at kalde det andet end et svigt siger Stine Lene Hansen, Regionschef for Kirkens Korshær i hovedstaden

I Kirkens Korshærs varmestuer, herberger og andre sociale tilbud møder medarbejderne hver dag mennesker, som kæmper med konsekvenserne af hjemløshed.

Når vi taler om hjemløshed, kommer debatten ofte til at handle om tal. Men bag hvert eneste tal står et menneske. Et menneske, som mangler tryghed, stabilitet og et sted at høre til.

Ifølge Kirkens Korshær er tiden kommet til at tage næste skridt i indsatsen mod hjemløshed.

Vi kan ikke tale om hjemløshed uden også at tale om boliger. Hvis mennesker ikke har noget sted at flytte hen, bliver hjemløshed alt for ofte en fastlåst situation.

Derfor foreslår Kirkens Korshær en Hjemløsereform 2.0 med blandt andet en boliggaranti til mennesker i hjemløshed.

Vi har brug for en politisk ambition om, at mennesker ikke bare skal overleve hjemløshed, men faktisk komme ud af den.

Der er brug for en hjemløsereform 2.0 

Kirkens Korshær opfordrer Folketinget til at følge hjemløsetællingen op med en “Hjemløsereform 2.0”, der bygger videre på den nuværende reform, men lukker de huller, der fortsat efterlader tusindvis af mennesker i hjemløshed.

Med “Hjemløsereform 2.0” foreslår Kirkens Korshær konkret en national boliggaranti, som skal sikre mennesker i hjemløshed en passende bolig inden for tre måneder. Samtidig skal kommunerne igen have mulighed for at yde økonomisk støtte til mennesker, der ikke har råd til husleje og andre basale udgifter.

Men en bolig kan ikke stå alene. Mennesker i hjemløshed med komplekse udfordringer skal have den støtte, de reelt har brug for, hvis de skal kunne blive boende i en bolig. Derfor anbefaler Kirkens Korshær også, at kommunerne får bedre økonomiske muligheder for at tilbyde den nødvendige bostøtte – også når behovet er omfattende.

Endelig skal en ny reform sikre hjælp til de mennesker i hjemløshed, som den nuværende reform i høj grad overser. Det gælder blandt andre gadesovere, sofasovere og brugere af natvarmestuer, som i dag ikke har samme adgang til Housing First-indsatser som mennesker på herberg.

Hjemløsereformen pegede i den rigtige retning. Men den kan ikke lykkes, når den øvrige politik trækker den modsatte vej. Vi skal sikre, at mennesker i hjemløshed rent faktisk har råd til et hjem, at de får den støtte, de har brug for, og at vi også griber dem, som reformens løsninger ikke passer til. Vi kender problemerne, og vi kender mange af løsningerne. Nu kræver det politisk vilje at føre dem ud i livet siger Jonas Jakobsen, konstitueret chef for Kirkens Korshær

Fakta: Hjemløshed i Region Hovedstaden 

Antal mennesker i hjemløshed i regionen (2026): 2679

Antal mennesker i hjemløshed i regionen (2024): 2605

Antal mennesker i hjemløshed fordelt på kommuner 

København: 1572

Frederiksberg: 139

Albertslund: 46

Allerød: 5

Ballerup: 24

Bornholm: 32

Brøndby: 43

Dragør: 26

Egedal: 30

Fredensborg: 31

Frederikssund: 26

Furesø: 11

Gentofte: 39

Gladsaxe: 53

Glostrup: 27

Gribskov: 35

Halsnæs: 20

Helsingør: 66

Herlev: 23

Hillerød: 50

Hvidovre: 102

Høje-Taastrup: 92

Hørsholm: 15

Ishøj: 25

Lyngby-Taarbæk: 26

Rudersdal: 21

Rødovre: 51

Tårnby: 34

Vallensbæk: 15

Kilde: VIVEs hjemløsetælling 2026

Event Information