06. marts 2026

|

Pressemeddelelse

Ny kulturel og social forening for kvinder på 60+ er åbnet på Frederiksberg

Blixen Klub Frederiksberg er et fællesskab, hvor vi mødes om kulturelle aktiviteter, ny viden, inspiration og hyggeligt samvær. Vi lærer nye kvinder at kende i lokalområdet og deler oplevelser sammen.

Ny kulturel og social forening for kvinder på 60+ er åbnet på Frederiksberg
Af: Blixen Klub Frederiksberg | Foto: AI-genereret

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Vi mødes torsdage i ulige uger kl. 13.00–15.00. Programmet varierer: korte oplæg, aktuelle emner, udflugter, møder med lokale forfattere, kunstnere og andre spændende mennesker. Sted: Biblioteket Danasvej 30B, 2. sal, 1910 Frederiksberg C
Blixen Klubberne har mere end 10 år bag sig
Idéen til Blixen Klub udsprang af den succes Frivilligcenter & Selvhjælp Gentofte havde fået med Hemingway Club – en klub for voksne mænd 60+, som mødes ugentligt til hyggeligt samvær, foredrag og andre aktiviteter. Antagelsen var, at det samme behov findes hos kvinder 60+ og at der kunne opnås samme succes. Vi kalder os Blixen Klub efter forfatteren Karen Blixen, som har nogle karaktertræk og værdier, vi bliver inspireret af. Værdier som stolthed, handlekraft, uafhængighed, feminisme, spiritualitet og fantasi. Men ikke mindst hendes humor, som det f.eks. kommer til udtryk i et af hendes kendte citater:
Gud skabte manden før kvinden, det er ligesom når jeg skriver – først laver jeg en kladde.
Karen Blixen klub Frederiksberg www.frederiksberg.blixenklub.dk
Event Information