31. august 2026

|

Pressemeddelelse

Ny stor skønhedsklinik åbner på Frederiksberg

Nueli Medical Spa åbner lørdag den 5. september i større og nye lokaler på Frederiksberg med fokus på naturlige resultater, faglighed og personlig rådgivning.

Ny stor skønhedsklinik åbner på Frederiksberg
Af: Nueli Medical Spa | Foto: Nueli Medical Spa

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Nueli Medical Spa, en ny skønhedsklinik, åbner dørene for første gang lørdag den 5. september. Klinikken åbner på Dronning Olgas Vej 2, 1. sal, på Frederiksberg.

De nye omgivelser er væsentligt større end klinikkens eksisterende lokale med flere behandlingsrum, store, lyse lokaler og en central placering. Nu vil det være muligt for Nueli Medical Spa at tage imod flere kunder og tilbyde flere former for behandling. Omgivelserne tager også inspiration fra områdets græske indflydelser med en klassisk græsk æstetik i indretningen.

Klinikken specialiserer sig i at tilbyde behandlinger med naturlige resultater, der spænder fra hudforbedrende og regenerative behandlinger til blandt andet PRF, filler, rynkebehandlinger, fedtfrysning, microneedling og ansigtsbehandlinger.

Et sted, hvor man skal føle sig tryg

Udvidelsen handler dog ikke kun om, at klinikken får flere kvadratmeter.

Nu er der plads til at skabe omgivelser, hvor man føler sig tryg både før, under og efter behandlingen gennem høj faglighed og personlig rådgivning.

Vi har længe drømt om at skabe en større Nueli-klinik, hvor vi kan samle vores behandlinger i nogle virkelig gode rammer. Frederiksberg føles som det helt rigtige sted for os. Vi oplever en stigende efterspørgsel, men samtidig er det vigtigt for os at holde fast i det, Nueli bygger på: høj faglighed, ærlig rådgivning og behandlinger, hvor resultatet stadig føles som dig, siger Ida Louisa Güntelberg, Indehaver og kosmetisk sygeplejerske hos Nueli Medical Spa.

Kunder har mulighed for at booke en gratis og uforpligtende konsultation med en erfaren kosmetisk sygeplejerske, da den personlige rådgivning spiller en stor og vigtig rolle i Nuelis tilgang.

Fokus på naturlige resultater

Nueli har et team med flere års erfaring inden for kosmetiske og æstetiske behandlinger, som sætter fokus på at fremhæve en persons naturlige udseende frem for at forandre det.

Vi oplever, at flere efterspørger kosmetiske behandlinger, men uden ønsket om at se markant anderledes ud. For os handler en god behandling om at fremhæve det, der allerede er der. Man skal ikke gå herfra og ligne en anden – man skal stadig ligne sig selv, bare føle sig lidt friskere og mere tilpas, siger Ida Louisa Güntelberg.

Om Nueli Medical Spa

Klinikken er grundlagt af de to indehavere, Ida Louisa Güntelberg og Thea Meyer Riel. Der er fokus på at skabe naturlige resultater, og der tilbydes flere former for kosmetiske og æstetiske behandlinger, herunder PRF og regenerative behandlinger, behandling mod hårtab, fedtfrysning, filler, rynkebehandlinger, Profhilo, microneedling og ansigtsbehandlinger.

Nueli Medical Spa har en klinik på Havdrupvej 33 i Brønshøj og åbner den 5. september 2026 sin anden klinik på Dronning Olgas Vej 2 på Frederiksberg.

Man kan finde flere oplysninger om klinikken her.

 

Nøgleord
LivsstilVelvære
Event Information