
Rygning er dybt skadeligt for både den enkelte og for samfundet, og derfor har 87 kommuner i hele landet valgt at forbyde rygning i arbejdstiden. Men nogle få kommuner har endnu ikke sat en endelig stopper for røgen. I Frederiksberg Kommune må medarbejdere fortsat ryge – på trods af at antallet af dødsfald med KOL i kommunen overstiger gennemsnittet for hele landet.
Rygning er usundt på mange måder og skaderne fra tobak og røg kan være både livstruende og invaliderende. Særligt dine lunger er sårbare. En af konsekvenserne ved rygning kan være udviklingen af Lungesygdommen KOL, der ifølge Lungeforeningens seneste analyse slog rekord i 2023, hvor 3.835 danskere døde af sygdommen. KOL tog det år livet af 60 mennesker i Frederiksberg kommune. Det svarer til mere end et dødsfald hver eneste uge. I gennemsnit var der 138,7 KOL-dødsfald pr. 100.000 indbyggere over 45 år i Danmark, men i Frederiksberg Kommune var det tal oppe på 140,5.
Virkelig på tide, at de tager medansvar
KOL er kun én dræber i en lang række af dødbringende sygdomme forårsaget af rygning. Og det virker, når virksomheder og kommuner indfører rygeforbud i arbejdstiden. Det fortæller professor i nikotin- og tobaksforebyggelse ved Syddansk Universitet, Charlotta Pisinger, som har en helt klar besked til de kommuner, der endnu ikke har indført rygeforbud i arbejdstiden:
Det er virkelig på tide, at de tager medansvar og handler, siger hun og fortæller, at al evidens taler for at få indført et komplet forbud.
De langsigtede fordele omfatter reducerede hospitalsindlæggelser for hjerte-kar- og luftvejssygdomme, en lavere risiko for lungekræft og et fald i antallet af rygere i kommunen og forbrug blandt medarbejdere. Disse politikker har vist sig at være omkostningseffektive med positive eller neutrale økonomiske virkninger for virksomhederne. Studier viser, at jo mere restriktiv rygepolitikken bliver, desto større bliver effekten.
Alligevel har kommunen altså endnu ikke sat en endelig stopper for rygning i arbejdstiden. Og derfor vil spidskandidaten for de radikale i Frederiksberg, Lone Loklindt, arbejde for, at også Frederiksberg kommer med på listen over kommuner med røgfri arbejdstid.
Ja, jeg vil arbejde for røgfri arbejdstid. Det forudsætter naturligvis at der kommer tilbud og kurser og andet for at hjælpe medarbejderne med at blive fri af deres afhængighed, fortæller hun.
Kan man potentielt hjælpe med at redde liv, så bør man gøre det
I Lungeforeningen håber man, at de sidste kommuner melder sig ind i kampen for at hjælpe de sidste rygere på rette vej. Og som Lone Loklindt også er inde på, bør et forbud ikke stå alene, det skal bakkes op med rygestopkurser og støtte. Men hvis de sidste kommuner kommer med, kan det have stor betydning for folkesundheden.
Vi er fuldt ud klar over, at cigaretter og andre nikotinprodukter er stærkt vanedannende, og derfor er det heller ikke vores ønske at slå rygerne oven i hovedet. Men når man som kommune har mulighed for at hjælpe både sig selv og sine medarbejdere med at stoppe – og dermed potentielt redde liv – så bør man gøre det. Kommunerne er meget store arbejdspladser, og vi ved fra de mange foregangskommuner, at et rygeforbud i arbejdstiden er meget effektivt. Derfor ærgrer det mig, at der i 2025 stadig er kommuner, hvor det stadig er tilladt, siger Ann Leistiko, der er direktør i Lungeforeningen.
Her er de sidste danske kommuner, der fortsat tillader rygning i arbejdstiden
Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Horsens, Vordingborg, Greve, Høje-Taastrup, Frederiksberg, København, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal.
Fakta:
En effektiv og afhængighedsskabende dræber
Rygning er særdeles skadeligt – særligt for lungerne – og rygning øger risikoen for en lang række alvorlige lungesygdomme. Rygning er skyld i 16.000 flere dødsfald om året.
Derfor kæmper vi i Lungeforeningen for følgende:
-
Det bliver let at stoppe med at ryge, så flere vælger at gøre det
-
Færre skal starte med at ryge eller bruge nikotinprodukter
Når man ryger, trækker man flere tusinde skadelige stoffer med røgen ned i lungerne. Luftvejene er beklædt med små fimrehår, der sorterer støv, bakterier og andre fremmedlegemer fra, når man trækker vejret. Fimrehårene fungerer som et rensesystem, men når man ryger, ødelægger tobakstjæren rensesystemet, og den kræftfremkaldende tjære har fri adgang til strube, svælg og lunger. Hver gang man trækker vejret, får kroppen den nødvendige ilt gennem blodet. Tobaksrøg skader luftvejene og gør lungernes små tynde luftblærer stive og ødelægger dem. Derudover indeholder røgen kulilte, der binder sig til de røde blodlegemer, så de har svært ved at transportere ilt.
De farligste elementer i tobaksrøg:
-
Nikotin er en gift, der får blodkarrene til at trække sig sammen. Det er især farligt for patienter med hjerte-kar-sygdomme og for gravide. Nikotin er afhængighedsskabende
-
Tjære er en blanding af mange forskellige stoffer, og mange af tjærestofferne er kræftfremkaldende.
-
Kulilte er en meget giftig gasart, og den optager noget af iltens plads i blodet. Kulilte nedsætter blodets evne til at transportere ilt rundt til kroppens organer. Kulilte er en medvirkende årsag til hjerte-kar-sygdomme.
-
Tobaksgasser kan virke direkte ætsende på dit lungevæv og give en kemisk irritation af luftvejene.
Fakta om KOL:
-
KOL er den enkeltsygdom, der koster flest liv i Danmark og var årsag til 3.835 dødsfald i 2023 – det højeste antal nogensinde målt
-
Rygning er ansvarlig for cirka 90 procent af alle tilfælde af KOL
-
Det svarer til, at 10 danskere hver dag mister livet til sygdommen
-
Vi ser en bekymrende stigning i KOL-dødsfald – fra under 3.000 i 2004 til mere end 3.800 i 2023
-
16 pct. af patienterne, der indlægges akut med KOL, dør inden for 30 dage
-
Op mod halvdelen af de danskere, der lever med KOL, har endnu ikke fået stillet diagnosen – og går dermed glip af vigtig behandling
Lungeforeningen
Lungeforeningen kæmper for et samfund, hvor flere har sunde lunger for livet.
Mere end 700.000 børn og voksne er syge i lungerne
-
Antallet af astmaramte er tredoblet på 50 år
-
Danmark er det land i EU, hvor flest dør af KOL
-
Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn og unge voksne i den vestlige verden, og i Danmark har ca. 300.000 astma, heraf 150.000 børn
Det skal vi for alt i verden ændre.
Vi arbejder for færre lungesyge i befolkningen og et bedre liv for mennesker med en lungesygdom tæt inde på livet