Mere end hvert fjerde barn i udskolingen på Frederiksberg har mere end 10 procents fravær
Tallene fra Frederiksberg viser, at udfordringen er voksende: De seneste tre år er andelen af børn i grundskolen, der har mere end 10 procents fravær, mere end fordoblet. I skoleåret 2020/21 havde 8,7 procent af folkeskoleeleverne så højt fravær. I 2023/24 var andelen steget til 19,9 procent. Ser man alene på de ældste klassetrin (7.–9. klasse) – som er den målgruppe, GirlTalks tilbud EmpowR henvender sig til – drejer det sig om hele 27,1 procent af eleverne.Ufrivilligt skolefravær er aldrig problemet i sig selv – det er et symptom på mistrivsel, siger Anna Bjerre, psykolog og stifter af GirlTalk. Vi ser, at det er i de trygge, strukturerede fællesskaber, at pigerne finder mod på at vende tilbage til skolen og opleve, at de hører til.
Dokumenteret effekt
Evalueringerne viser, at forløbet gør en mærkbar forskel: - 58 % oplever en forbedring i deres skolegang efter et forløb. - 83 % af forældrene oplever, at deres datter trives bedre et halvt år efter forløbet. En deltager fortæller:Jeg troede, jeg var den eneste, der havde det svært – men i EmpowR mødte jeg andre piger ligesom mig. Det har givet mig mere selvtillid og mod på at tale med de andre i klassen.
